I Danmark definerer vi et skybrud, når vi oplever mere end 15 millimeter regn på maksimalt 30 minutter.
Forbered dig på skybrud ved:
Luk døre og vinduer. Husk især tagvinduer og vinduer/døre i kælderen.
Tjek at tagrender, nedløbsrør og afløb er rene.
Afblænd lavtsiddende ventilationshuller i ydermure og sokler.
Vær forberedt på, at der er høj risiko for oversvømmelse af lavtliggende områder, som for eksempel kældre, vejbaner og viadukter samt områder nær søer, åer og vandløb.
Sådan agerer du under et skybrud:
Søg indendørs i god tid, og luk vinduer og døre.
Søg ikke ly under træer.
Undgå at bade, eller færdes på store områder som for eksempel fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.
Nedsæt hastigheden, mens du kører, for at undgå akvaplaning og kær ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden.
Læs her mere om hvordan du agerer ved oversvømmelse.