Furesø Brandkadetter

Grundet Covid situatioen, er vores Brandkadethold i Furesø under restriktioner og kan ikke mødes på brandstationen.
Vores dygtige instruktør team arbejder pt på digitale løsninger, så vores seje Kadetter kan fortsætte træningen under nedlukningen af landet.


I 2019 opstartede Furesø Brandkadetter i et samarbejde mellem Frederiksborg Brand & Redning og Furesø Ungdomsskole.
De to overordnede formål med Furesø Brandkadetter er:
  1. at skabe et ambitiøst og målrettet socialt og præventivt projekt, der støtter op omkring unge i udsatte positioner.
  2. at sikre en gruppe af unge med en stærk beredskabsbevidsthed.
Furesø Brandkadetter udbydes en gang årligt for op til 16 unge mellem 12-18 år via Furesø Ungdomsskole. Undervisningen foregår en aften om ugen fra september til maj og afsluttes med en opvisning for familie og borgmesteren for Furesø Kommune.
Med Furesø Brandkadetter ønskes det yderligere, at deltagerne gennem kurset får styrket deres selvværd, forstår betydningen af sunde relationer gennem brand- og redningsarbejdet samt deltagelse i et fast, formaliseret og disciplinært fællesskab. Vi melder dato ud for opstart af nyt hold, så snart vi kender til muligheden for dette. Holdet mødes normalt hver tirsdag kl. 17.00-20.00.