Driftsmæssige Forskrifter

Driftsmaessige forskrifter
Vi har tilrettelagt et kursus til dig, som er bygningsejer, arbejdsmiljørepræsentant, leder eller driftsansvarlig i en institution/virksomhed, hvor beredskabet kommer på brandsyn, og som derfor er underlagt Driftsmæssige Forskrifter.
Driftsmæssige Forskrifter er et brandforebyggende regelsæt, som gælder for hoteller, plejeinstitutioner, hospitaler, store forsamlingslokaler (diskoteker, selskabslokaler, biografer, haller, teatre, større møderum og kantiner), undervisningsinstitutioner, daginstitutioner og butikker.
Som udgangspunkt gælder forskrifterne for steder, hvor der er eller samles mange mennesker, eller hvor der skal tages særlige hensyn til brugerne.

Undervisningen tager udgangspunkt i de gældende regler, og vi kommer omkring:

  • ansvar
  • ordensregler
  • flugtveje
  • brandslukningsmateriel
  • branddøre
  • brand- og evakueringsinstrukser
  • varslingsinstrukser
  • pladsfordelingsplaner
  • inventaropstillinger
  • brandmyndighedens brandsyn
Kurset varer 6 timer.
Kontakt os for at få oplyst kommende kurser eller for at tilrettelægge et kursus særligt for din virksomhed.