Deltidsbrandmand

Deltidsbrandmand

Lige nu søger vi deltidsbrandfolk på St. Jægerspris og St. Hundested.

Kontakt brandstationsleder for St. Jægerspris, Søren Larsen på e-mail: slars@fbbr.dk for yderligere information.

Kontakt brandstationsleder for St. Hundested, Hans Petter Nordahl på e-mail: hpnor@fbbr.dk for yderligere information.

I Frederiksborg Brand & Redning har vi 9 brandstationer beliggende i Hillerød, Farum, Stenløse, Frederikssund, Slangerup, Jægerspris, Skibby, Frederiksværk og Hundested. Brandstationerne er bemandet med deltidsmandskab, hvilket betyder, at du er brandmand ved siden af dit primære job.

Kunne du tænke dig at blive deltidsbrandmand? Så tag fat i din lokale brandstationsleder for at høre, om de søger deltidsbrandfolk.

For at blive deltidsbrandmand på en af vores brandstationer, er det vigtigt, at du kan være på den lokale brandstation indenfor 5 minutter, da brandbilen skal køre senest 5 minutter efter alarmen er gået.

Du behøves dog ikke være uddannet brandmand, det skal vi nok tage os af. Det vigtigste er, at du har lysten!

Som deltidsbrandmand er du med til at gøre en kæmpe forskel for dit lokalsamfund. Du er med ude, når alarmen går uanset, om det handler om en brand, stormflod eller andre hændelser, og du er med til at sikre, at dine naboer trygt kan stole på, at hjælpen kommer - når de kalder.

Vi ser forskellighed som en styrke, og opfordrer derfor alle med en indre brandmand i maven til at søge og blive en del af FBBR.

Vil du være en del af os? Så kontakt din lokale brandstationsleder her.

Foto: Bjørn Nielsen