3600 Street-Fun

3600 Street-Fun
3600 Street fun
I perioden april-august 2018 afholdes der udendørsaktiviteter ved Heimdalsvej nr. 85 i Frederikssund. Som noget helt nyt kan børn og unge mellem 11-20 år deltage i åbne og gratis aktiviteter over sommeren 2018. Aktiviteterne finder sted hver tirsdag og torsdag fra kl. 16-20.
Aktiviteterne kræver ikke tilmelding og er en mulighed for at møde professionelle voksne, spille bold og hygge sig. Deltagerne kan også lære om brand og redning, da der ligeledes vil være en uddannet brandbekæmper samt en brandbil til stede.
Aktiviteterne er et tværfagligt samarbejde mellem Frederiksborg Brand & Redning, SSP, Gadeteamet, Fritids- og Ungdomsklubberne og Boligselskabet Rosenvænget i Frederikssund Kommune.